Hvad skal hestefoldens græs egentlig kunne?
Græs på en hestefold skal kunne meget mere end blot at være grønt. Det fungerer både som dagligt foder, som underlag til bevægelse og leg, og som beskyttelse mod mudder og skader. Et godt græstæppe giver stabilt fodfæste, mindsker risikoen for vridskader og holder hestene rene og tørre i langt større dele af året.
For at opnå slidstærkt græs til hestefold er det vigtigt, at græsset har et lavt vækstpunkt, så det tåler tæt afgræsning, og at det har hurtig genvækst efter slid. Rødderne skal være dybe og tætte, så planterne kan modstå tråd og tramp fra hove – også i fugtige perioder. En tæt bund begrænser samtidig ukrudt og gør folden lettere at holde.
Vælger du forkert græstype eller for energirige blandinger, øges risikoen for problemer. For meget sukker og fruktan kan være med til at udløse forfangenhed hos følsomme heste. En svag eller åben græsbund bliver hurtigt til mudder, som både øger risikoen for seneskader, muk og glidulykker. Derfor starter en sund og sikker hestefold altid med den rigtige type græs og en målrettet plan for etablering og pleje.
Funktion: Foder, motion og holdbar bund
Græsset skal dække en del af hestens grovfoderbehov, give et sikkert underlag til daglig bevægelse og samtidig bevare en stabil, tør og jævn bund hele sæsonen.
Særlige krav til græs til heste
Græs til hestefolde skal have lavt vækstpunkt, god slidstyrke, hurtig genvækst og stærkt rodnet, så det kan klare tæt afgræsning og hårdt slid uden at gå ud.
Risici ved forkert græs
For sukkerholdige græsarter, for løs bund eller dominerende ukrudt øger risikoen for forfangenhed, skader, mudderproblemer og dårlig holdbarhed på folden.
Valg af græsarter og frøblandinger
Valget af græsarter er afgørende for, hvor slidstærk og sikker din hestefold bliver. I praksis bruger man ofte frøblandinger, som kombinerer arter med forskellige styrker, så både foderværdi og holdbarhed tilgodeses.
Egnede græsarter til hestefolde
Timothe er en robust og velegnet græsart til heste, da den giver et fiberrigt, moderat energiniveau og tåler kulde godt. Almindelig rajgræs er kendt for hurtig etablering og høj slidstyrke, men kan have et relativt højt sukkerindhold, som kræver omtanke ved stofskiftefølsomme heste. Strandsvingel har dybt rodnet, god tørketolerance og bidrager til en stærk og holdbar bund.
Rødsvingel, engrapgræs og engsvingel er især værdifulde for at skabe et tæt, lavtvoksende og slidstærkt græstæppe. Engrapgræs breder sig med udløbere og lukker huller i græsbunden, mens rødsvingel trives på magre jorde og giver tæthed. En god hesteblanding kombinerer typisk flere af disse arter, så både etablering, slidstyrke og vinterholdbarhed bliver optimal.
Kløver og urter i marken
Hvidkløver og lucerne kan øge foderværdien og forbedre tørkeresistensen, da de er dybt rodet og kvælstofsamlende. Til nøjsomme eller overvægtige heste skal mængden dog være begrænset, fordi kløver og lucerne ofte giver et mere energirigt foder med højere proteinindhold. En mindre andel kløver kan være en fordel i ekstensivt brugte folde, mens folde til nøjsomme ponyer og forfangne heste bør holdes relativt kløverfattige.
Specialblandinger til heste
Der findes i dag specialblandinger udviklet til hestefolde – både til ren afgræsning, til kombineret græsning og slæt, og til marker hvor der primært skal fremstilles wrap eller hø. Nogle blandinger har fokus på lavt sukker- og fruktanindhold til heste med EMS, IR eller forfangenhed i historikken. Andre er udviklet til sportsheste, hvor man ønsker mere energi i grovfoderet.
Produkter som eksempelvis HorseMax-, AGROBS- og andre hesteblandinger spiller netop på forskelle i sukkerindhold, vækstkraft og slidstyrke. Her er det vigtigt at vælge blanding efter hestetype, foldens belastning og om arealet også skal bruges til slæt.
Etablering af en slidstærk hestefold
En stærk og holdbar græsbund starter med korrekt etablering. Mange problemer med mudder, bare pletter og dårlig vækst kan spores tilbage til for hastig indtræden med heste eller mangelfuld jordforberedelse.
Det rigtige tidspunkt at så på
Den bedste såtid er typisk tidligt forår (marts–april) eller sensommer (august–september), hvor jorden er fugtig og temperaturen stabil. Jordtemperaturen bør være omkring 10 °C, så frøene kan spire hurtigt og jævnt. Sensommersåning giver ofte færre ukrudtsproblemer, mens forårssåning kan udnytte vinterfugtigheden.
Såteknik, sådybde og mængde
Græsfrø til hestefold er små og skal sås øverligt – maksimalt 1 cm dybt. Jorden skal være plan, jævn, velpakket og så ukrudtsfri som muligt. En god struktur uden store knolde eller hjulspor er vigtig for både spiring og senere ride- og sikkerhedsmæssige forhold. Følg anbefalet udsædsmængde for den valgte blanding; ofte 25–35 kg/ha ved renbestand. Overså ikke, da for tæt såning kan give svage planter.
Etableringsperiode uden heste
For at udvikle et stærkt rodnet bør en nyanlagt hestefold helst hvile 6–8 måneder uden heste. Første gang der afgræsses, bør græsset være mindst 12–15 cm højt og have dannet et synligt tæt tæppe. Lad hestene gå kortvarigt de første gange og giv derefter folden hvile, så planterne når at genvokse.
Første slæt for at styrke græsset
Det er ofte en fordel at tage det første år som slætmark i stedet for at lade hestene græsse. Et slæt til wrap eller hø tidligt på sommeren stimulerer rodudvikling og giver en tættere græsbund. Dermed bliver græsset mere slidstærkt og bedre rustet til mange års daglig brug som hestefold.
Gødskning, kalkning og jordbund
En sund jord er fundamentet for slidstærkt græs til hestefold. Gødskning, kalkning og korrekt pH sikrer, at planterne kan etablere stærke rødder, danne tæt bund og tåle både tørke og tråd.
Gødskning til slidstærkt, men ikke for energirigt græs
Hestefolde bør gødskes moderat. For meget kvælstof giver meget bladrigt, energirigt græs, som øger risikoen for forfangenhed og overvægt. Brug i stedet en balanceret NPK-gødning i beskedne mængder om foråret og eventuelt en mindre mængde sensommer. Mange hesteblandinger er uden kvælstofsamlende arter, netop for at gøre gødningsniveauet lettere at styre. Det er en god idé at tage udgangspunkt i en jordbundsanalyse, før du laver din gødningsplan, så du undgår både over- og undergødskning.
Næringsstoffer der styrker slidstyrken
Fosfor (P) er vigtig for rodudvikling og dermed for græssets slidstyrke. Kalium (K) styrker planternes robusthed, vinterfasthed og evne til at modstå tørke og tråd. En velafbalanceret forsyning af P og K gør, at græsset står tæt og stærkt, mens overskud primært af kvælstof gør græsset blødt og sårbart. Der findes flere faglige ressourcer og udbydere, blandt andet kan du hente generel inspiration om græstyper og pleje via siden græs.dk, når du vil dykke dybere ned i valg af frø og gødskningsstrategier.
Kalkning og pH
Optimal pH for græsfolde ligger typisk mellem 6 og 7. Er jorden for sur, hæmmes optagelsen af næringsstoffer, og græsset bliver tyndt, mens ukrudt som skræpper og mos får bedre vilkår. Kalkning hvert 2.–3. år – baseret på jordbundsanalyse – hjælper med at holde pH stabil. Perlekalk eller andre letopløselige kalktyper fordeles jævnt og forbedrer både græssets vækst og udnyttelsen af den gødning, du tilfører.
Løbende pleje for at bevare en robust græsbund
Selv den bedst etablerede hestefold mister hurtigt kvalitet uden løbende pleje. Målet er at bevare en tæt, grøn bund med få bare pletter og minimal ukrudtsvækst – også når folden bruges intensivt.
Græsrotation og hvileperioder
Rotation mellem flere folde er en af de mest effektive metoder til at holde græsset sundt og slidstærkt. Ved at lade græsset hvile imellem afgræsningsperioder, får planterne tid til at genvokse og styrke rødderne. Samtidig reducerer du parasittrykket, når hestene ikke konstant går på de samme arealer.
Eftersåning og reparation af slidte områder
Bare pletter og tynde områder bør eftersås mindst én gang årligt, typisk i forår eller sensommer. Brug robuste græsarter som engrapgræs, rødsvingel og rajgræs i eftersåningsblandingen. Fjern løst materiale, riv jorden let op, så frøene får jordkontakt, og beskyt området mod hårdt slid, indtil spiringen er godt i gang. Hurtig reparation af slidzoner mindsker risikoen for mudder, ukrudt og skader.
Slåning som vedligeholdelse
Regelmæssig slåning hjælper med at holde græsset ungt, tæt og lavt. Det forhindrer enkelte planter i at gå i stok og skaber en mere ensartet græshøjde, som både heste og græsbund trives med. Slåning holder samtidig ukrudt nede og fjerner grove, uappetitlige planter, som hestene ikke vil spise, men som ellers ville skygge for de gode græsarter.
Hestens sundhed og græstype
Valget af græstype handler ikke kun om slidstyrke, men også om hestens stofskifte og helbred. Nogle heste tåler energirigt græs fint, mens andre har behov for lavere sukker- og fruktanniveau.
Sukker/fruktan og stofskifteproblemer
Almindelig rajgræs og andre højtydende græsarter kan indeholde meget sukker og fruktan, især ved køligt, solrigt vejr. Hos heste med EMS, insulinresistens eller tidligere forfangenhed kan dette være en vigtig risikofaktor. Her er det en fordel at vælge blandinger med lavere sukkerindhold, mere strukturrige arter og begrænset rajgræsandel. Det giver stadig en slidstærk fold, men med mere sikkerhed for hestens stofskifte.
Gradvis overgang til græs
Uanset græstype er en gradvis overgang fra staldfoder til græs helt afgørende. Om foråret bør udbinding ske med korte perioder på græs, som langsomt øges over 2–3 uger. Det beskytter både hestens fordøjelse mod pludselige foderskift og græsbunden mod at blive overbelastet, mens planterne endnu er i kraftig vækst. Ved at styre både tid på græs og eventuelt bruge mundkurve eller stribegræsning, kan du tilpasse græsoptaget til den enkelte hests behov.
Praktisk indretning af folden for at skåne græsset
Foldens fysiske indretning har stor betydning for, hvor længe græsset kan holde til daglig brug. Gode løsninger kan ofte forhindre, at ellers sunde græsarealer hurtigt bliver forvandlet til mudder og bare pletter.
Inddeling og størrelse
Opdeling af arealet i flere mindre folde eller paddocks giver dig mulighed for at styre, hvor og hvornår hestene græsser. Du kan have separate sommer-, efterårs- og vinterfolde, samt hvilefolde uden heste, så græsset får tid til at restituere. Størrelsen på foldene bør afpasses efter antal heste, jordtype og græssets bæreevne – hellere flere mindre folde med rotation end én stor, der slides ned.
Slidzoner og løsninger
Nogle områder vil altid være ekstra udsatte: ved porte, vandtrug, læskure og foderstationer. Her kan det ofte betale sig at forstærke underlaget med grus, dræn, stabilgrus eller gittermåtter. På den måde samler du det værste slid på et begrænset areal, mens resten af folden fortsat kan fungere som græsmark. Små ændringer i hegnsplacering og adgangsveje kan også flytte belastningen og give græsset ro til at komme sig.
Årshjul: Kort overblik over pleje gennem sæsonen
En enkel, sæsonopdelt plan gør det lettere at holde styr på plejen af hestefolden, så græsset forbliver slidstærkt år efter år.
Forår
Tidligt forår er tidspunktet til jordbundsanalyse, eventuel kalkning og første gødskning. Her kan du også efterså bare pletter og begynde langsom udbinding på græs. Hold øje med jordens bæreevne – vent med fuld græsning til jorden er tør nok til at bære uden at blive trådt op.
Sommer
I sommerperioden er fokus på rotation mellem folde, regelmæssig slåning og styring af parasittryk via gødningsopsamling og strategisk ormebehandling. Har du overskud af græs, kan et slæt til wrap eller hø både give foder og forbedre græsbundens tæthed.
Sensommer/efterår
Sensommer er et godt tidspunkt til nyt såarbejde og eftersåning, mens jorden stadig er varm og fugtig. En let gødskning kan støtte genvæksten efter en tør sommer. Samtidig planlægges og klargøres vinterfolde, så de mest robuste arealer bruges, når vejret bliver vådt.
Vinter
Om vinteren bør de primære græsfolde aflastes mest muligt. Brug vinterpaddocks med forstærket bund, så dine gode græsmarker ikke ødelægges. Vinteren er også oplagt til at planlægge forbedringer, dræn og eventuelle omlægninger til næste sæson.